Klatrebegreber / Termer brugt indenfor klatring

Generelle begreber:

Lad os starte med at få de vigtigste begreber på plads:

• Greb / Klatregreb: Et greb er et greb. Det er ikke sten, knopper, håndtag eller andet. Sådan!
• Rute: Noget man klatrer med reb og sele. Ruter findes ikke i bouldering. Vores ruter kaldes PROBLEMER. Bum!
• Spotte: En måde at sikre på i bouldering. Her hjælper din makker på jorden med at sørge for at man ikke falder uhensigtsmæssigt, eks. på hovedet eller skævt.

Greb:

• Chip: Et lille klatregreb, oftest sat på væggen med skruer.
• Crimp: Et lille greb med en kant/liste til fingerspidserne. En crimp har kun plads til det yderste led af fingeren/fingrene.
• Edge: En kant man kan lægge fingrene på (typisk en 90g vinkel) – lidt bredere end det yderste led på fingrene, da det ellers er en Crimp.
• Jug: Et greb man kan tage godt fat i, ligesom et håndtag. Man kan også sige at det er dem man kan putte fingrene ned i – Alle elsker jugs.
• Makro: Et meget stort klatregreb.
• Incuts (eller mini-jugs): De refererer til samme type af greb. De er ikke dybe nok til at fingrene kan stikkes helt ind, og kendetegnes med en form for læbe man kan bruge.
• Pinch: Et greb der skal pinches/klemmes.
• Pocket: Et greb med hul til 1, 2 eller 3 fingre.
• Rails: Et greb typisk med plads til 2 hænder, som man kan ”traversere” med hænderne på.
• Sloper: Et greb med hældning/stor runding. Der er ikke rigtig noget at tage fat i. Man bruger friktion til at holde fast.
• Tufa: Typisk lange greb der efterligner kalkstensformationer.
• Volume: Et stort klatregreb/en stor kasse, lavet i træ, som bliver skruet op på væggen. Volumer giver væggen struktur.

Bevægelser:

• Backstepping: Når man vender siden til væggen. Typisk for at kunne nå længere.
• Bat-hook: Toehook med begge fødder, ligesom en flagermus.
• Beta: Tips og tricks til at læse og løse et bestemt problem eller en bevægelse.
• Birthing / Dobbelt Gaston: Som en Gaston, dog bruges begge arme – Tommeltotter nedad, albuer udad for at lave et udadgående træk med begge arme.
• Campus: En campusbevægelse er et flyt af hænderne uden fødder på væggen. Altså hængende frit.
• Compression: Når man trækker i de greb man holder i, ind mod brystet for at komme tættere på væggen. Kan også være heelhook hvor man trækker kroppen tættere på eks. en Arete.
• Bicycle move: Bruges oftest på overhæng, for at holde fødderne på væggen. Man trykker på et greb med den ene fod og hiver i det samme greb med den anden fod (toehook). Kan også bruges på forskellige greb, hvis de sidder hensigtsmæssigt.
• Cross-over: At krydse arme eller ben for at nå det næste greb.
• Crux: Den/de svære bevægelser, der markant skiller sig ud på et givet problem.
• Deadpoint: Når man skal ramme et greb forholdsvis præcist, på toppen af sit hop eller en dynamisk bevægelse, for ikke at falde af.
• Dobbelt Dyno: Et hop på væggen hvor begge hænder slipper væggen.
• Dropknee: En måde at bruge benene til at kile sig fast mellem greb. Man står på begge ben og roterer kroppen til siden og knæet nedad.
• Dynamisk klatring. Når man bevæger sig eksplosivt og dynamisk, typisk for at kunne nå lidt længere. Det modsatte af statisk klatring.
• Dyno: Dynamisk bevægelse, hvor man bruger momentum til at nå lidt længere.
• Figure Four: En avanceret teknik hvor klatreren lægger det ene ben over den modsatte arm, for derefter at presse ned med benet for at kunne nå højere. Kræver styrke og gode greb.
• Flag: Engelsk udtale. En måde at stabilisere sig på klatrevæggen. Man står på et greb med det ene ben, mens det andet støtter på væggen eller ud i luften, uden at bruge et klatregreb. Et inside flag er hvor man tager benet indenom det andet.
• Gaston: Fransk udtale. Et greb man skal lægge/læne sig ud i, sidelæns. Tommeltot peger nedad, og albuen peger udad. Ikke at forveksle med sidepull, hvor man trækker sig ud.
• Havelåge. Når man kommer off balance på et problem, og kroppen svinger. Lidt som en havelåge der åbner.
• Heelhook: En teknik hvor man bruger hælen til at trække eller aflaste med, på et klatregreb. En af grundene til der er gummi på hælen af klatresko.
• Jam: At låse forskellige dele af kroppen fast i sprækker.
• Kneebar: At kile sig fast mellem greb, ved placere foden på ét greb og sætte knæet i spænd på et andet greb.
• Lie-back: Kroppen læner sig bagud, og fødderne presser, mens man trækker med armene.
• Lock off: At trække med en arm til den er helt foldet sammen, og “låser” for at spare kræfter.
• Mantle: Engelsk udtale. Op og stå på armene på et greb eller volume. At presse sig op, så fødderne kan komme op til hænderne, eller når man klatrer op over væggen og ender med at stå op.
• Match: Når man matcher, sætter man begge fødder eller hænder på samme greb. De fleste problemer i Brandbjerg Klatreklub slutter med at man matcher på slutgrebet/zonen.
• Ninjakick / stab: Når man hopper sin fod ud for af få et spænd mellem fod og greb.
• Pogo: Når man bruger moment fra et ben eller arm til at starte en bevægelse, i stedet for hofte eller overkrop som ofte er tilfældet ved en dyno.
• Rock-over: At sætte den ene fod højt, og vippe sit tyngdepunkt hen over foden.
• Rose move: At krydse den ene arm ind under den anden for at tage et greb. Resultere ofte i at man komme til at vende væk fra væggen.
• Siddestart: En måde at starte et problem på. Siddende på madrassen på numsen.
• Sidepull: Et greb, der skal holdes fra siden og man trækker sig mod det. Tommeltot peger opad.
• Smear: Når man bruger fødderne på væggen, typisk den forreste del af foden, uden brug af greb. Man kan presse og dreje foden lidt for at få mere friktion.
• Statisk klatring. Man bevæger sig sikkert, og uden eksplosive eller dynamiske bevægelser. Det modsatte af dynamisk klatring.
• Ståstart: En måde at starte et problem på. Stående eller squattende.
• Toehook: En måde at trække eller aflaste med tæerne. En af grundene til der er gummi over tæerne på klatresko.
• Thumb press: Bruges ofte i slutningen af et problem, hvor den afsluttes ved at presse tommelfingrene op mod et greb, og på den måde holder sig ind mod væggen.
• Travers: Et problem der går vandret langs væggen.
• Undercling: Et greb der vender nedad, så det skal holdes nedefra. Håndfladen vender opad, fingrene nedad.

Omkring problemer:

• Flash: Når man klatrer et problem i første forsøg.
• Onsight: Når man klatrer et problem i første forsøg, uden at have set andre klatre på det og uden beta.
• Sandbagged: Når et problem er sandbagged, er det nedgraderet så meget at det er sværere end sværhedsgraden (farven) antyder. Eks. et grønt graderet problem, der i virkeligheden er gult eller blåt.

Væg og udstyr:

• Arete: Kant/hjørne på en klatrevæg, der går udad.
• Børste: Vi børster greb for at få friktionen tilbage i dem.
• Campusboard: Et træningsredskab til fingrene, hvor man træner at klatre med fingre og arme, uden at bruge ben.
• Chimney: Væggen er udformet så man kan kile sig fast, og klatre opad uden greb.
• Crash pad: En sammenklappelig madras. En crash pad bæres som en rygsæk og foldes ud, under et problem, så man lander blødt. Bruges oftest ved klatring udendørs.
• Dieder: Kant/hjørne på klatrevæg, der vender indad.
• Face: Engelsk udtale. En klatrevæg, der er fuldstændig lodret (0 grader).
• Fører/Guidebog: En bog med kort og indtegning af problemer, til et givet klatreområde.
• Griptape: Sandpapir med klister på bagsiden. Benyttes til at give væggen, eller en volume, friktion, i stedet for at bruge et greb.
• Hangboard: Et træningsredskab til træning af fingerstyrke med mange forskellige greb og pockets, som man kan hænge i.
• Kalk: Det hvide pulver vi bruger til hænderne (magnesiumcarbonat).
• Kalkpose: En taske til kalk, børster osv. Kan fås i alle størrelser og farver.
• Klatresko: Særlige sko med tæt pasform og special gummi.
• Overhæng: En klatrevæg, der hælder udad, så man klatrer på undersiden.
• Problem: Et boulder-problem består af en række svære sekvenser, som man også kalder problemer. Man løser problemerne for at komme til tops.
• Slab: Engelsk udtale. En væg med positiv hældning. Altså hælder indad.
• Tag: Et tag er en klatrevæg der er horisontal og man klatrer på undersiden.