Bouldering er klatring på store stenblokke, eller designede boulder-klatrevægge (engelsk: boulder, stor sten). Typisk klatrer man ikke højere end 3-4 meter. Der klatres uden sele, og istedet bruger man madrasser (indendørs) eller crash-pads (udendørs) til at falde på.
I bouldering kaldes en rute for et “problem”, da man skal arbejde og tænke for at komme til tops. Bouldering mere fysisk intenst end klatring med reb (længere og højere ruter), da man fokuserer og bruger meget energi på kort tid. Man falder som regel også mere, men der er heller ikke så langt ned (og op igen).
Som regel er bouldering en meget social disciplin. En hel gruppe klatrere kan arbejde på det samme problem og give hinanden støtte og hjælp til at lykkedes.
Når man bouldrer, har man ofte brug for en “spotter”, det vil sige en makker, som kan støtte med hænderne på lænd eller skuldre, når klatreren falder. På den måde sikrer man, at klatreren lander på madrassen, og ikke slår hovedet i jorden.
Hvad skal der til for at komme godt igang?
Klatresko (400 – 1.300 kr.)
Kalkpose og kalk (100 – 200 kr.)
Tandbørste (bare en gammel en; den skal bruges til at rense overskydende kalk af greb)
Klatrer man udendørs anbefales det at man køber (eller låner) en crash-pad, som er en transportabel madras.
Bouldering i Brandbjerg Klatreklub: